Få den hurtigste og mest stabile internetforbindelse

Når du vælger fibernet, bliver der skabt en solid grobund for en aktiv ”online hverdag”. Du får lynhurtigt internet, som giver liv til madlavning, serie-maraton, nyheder og uddannelse – hele familien får ganske enkelt gavn af det, når du får den hurtigste og mest stabile internetforbindelse installeret i dit hjem.

At få installeret fibernet kan dog give anledning til bekymringer. Hvor meget skal der graves op? Hvad sker der med min have? Og skal jeg selv stå med al oprydningen? Her kan du læse hvor let og enkelt det er.

Før installation

Vi sender dig informationer, så du er helt tryg ved processen. Hvis der er behov for at du skal bidrage økonomisk til installationen (vi kalder det en tilslutningspris), vil vi vedlægge en faktura på dette tidspunkt.

Ved installation

Som udgangspunkt sikrer vi et minimum af gravearbejde. Vi kan nemlig i langt de fleste tilfælde ”skyde” et fiberrør ind med et luftstempel. Fremgangsmåden er hurtig og effektiv, og den sikrer mindst muligt gravearbejde og gene for dig og dit hjem.

Efter installation

Vi rydder altid op efter os. Senest 2 uger efter installation af passiv fiberboksen sørger entreprenøren for, at din grund er i samme stand, som inden vi påbegyndte gravearbejdet.

Fremføring af fibernet på din grund følger nedenstående trin
Vi søger gravetilladelse og ledningsoplysninger om din grund (for at undgå at ødelægge eksisterende ledninger og rør)
Vi fjerner et par fliser på fortovet og graver et mindre hul i jorden
Vi anvender et specielt luftstempel, der baner vej for et fiberrør, som føres ind mod huset
Vi graver et hul ved dit hus, som leder fiberrøret op af jorden, og gør klart til at føre selve fiberkablet ind i huset
Vi afslutter med at blæse fiberkablet gennem røret
Vi aftaler tidspunkt med dig om installation af passiv fiberboks inde i din bolig
Montør installerer passiv fiberboks indenfor. Vær hjemme på aftalt tidspunkt
Har du spørgsmål?

Brænder du fortsat inde med spørgsmål eller kommentarer til installation af fibernet, så kontakt vores kundeservice.

Kan du få fibernet?

Vi har etableret fibernet i det meste af vores aktivitetsområde og udvider konstant vores dækning. Altibox er vores foretrukne indholdsleverandør, og på forsiden af altibox.dk kan du tjekke, om der allerede er fibernet på din adresse.

Viser det sig, at der ikke er fibernet på din adresse, kan du tilkendegive din interesse her. Vi kontakter dig, hvis vi leverer fibernet inden for 12 måneder.