Grafen herunder viser elprisen for vores standardprodukt Variabel Strøm inklusiv moms.

Har du et andet produkt, kan prisen variere.

I dag I morgen

Elpris (kr/kWh)

I dag I morgen

Elpris (kr/kWh)

*Hertil kommer netydelser, skatter og afgifter.
**Grafen består af to separate priser, men siden de ofte følges ad, vil det til tider kun være den ene, der er synlig. Er dette tilfældet, er det fordi de to priser er ens.

Hvad skal du gøre som elkunde?

Først og fremmest: SPAR PÅ STRØMMEN

Her er 6 stærke tips, der kan gøre en stor forskel for dit forbrug:

1) Er der en gamer i huset?

En, der spiller computer i ca. 4 timer om dagen med en almindelig gamer PC, koster ca. 3.000 om året.

2) Brug tørresnoren

Tørrer du tøj 4 gange om ugen, sparer du ca. 2.500 om året ved at bruge snoren frem for tørretumbleren.

3) Tips til køkkenet

Hvis du putter låget på gryden, når du koger vand, sparer du ca. 50%. Mikroovnen i stedet for ovnen kan spare 70%. Bruger du ovnen til at riste brød? Skift til brødristeren og spar 90%.

4) Tjek temperaturen

Den helt rigtige temperatur i dit køleskab er 5 grader og -18 grader i fryseren. Der holder maden sig rigtigt godt, og det koster mellem 3-5% for hver grad du vil have det koldere

5) Fyld maskinerne og vask ved lavere temperaturer

Både opvask og vasketøj kan sagtens blive ordentligt rent ved lavere temperaturer. Hvis du sætter tøjvasken ned til 20-30 grader og opvasken ned til 50-55 grader kan du spare op til 55% strøm

6) Sluk for stand by

Vi har alle sammen mange apparater, der konstant står i stand by. Fra PC skærme til TV og fra mobiler til gamingkonsoller. Hvis du slukker på kontakten, når apparaterne ikke er i brug, kan du spare rigtigt meget. En gennemsnitlig familie bruger op til 400 kWh alene på stand by.

 

Bonus) Tjek din elaftale

Derudover har en variabel elaftale historisk vist sig at være mest fordelagtig over tid og den anbefaler vi fortsat til både privatkunder og små erhvervskunder. Hvis du er i tvivl om hvilken elaftale du har, så kontakt vores kundeservice.

Vær opmærksom på at lige nu udnytter svindelfirmaer de stigende priser og lokker med en meget lav pris. De køber strømmen de samme steder som alle vi andre, og det du ikke ved er, at de tjener penge på skyhøje gebyrer.

Så hvis du får et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, kan det være svindel. Hvis du bliver kontaktet og er i tvivl, kan du ringe til vores kundeservice på 96106677. Vi sidder klar ved mail og telefon.

Energistyrelsen har lavet en hjemmeside, der hedder sparenergi.dk, hvor du kan finde mange gode råd om at spare på både strøm og vand. Vi har inkluderet deres sensommerråd her:

6 gode grunde til at elprisen er høj:

Green Power Denmark har lavet denne liste over grunde til at elprisen er høj. Du kan læse deres artikel her.
  1. El bliver enkelte steder i Danmark og mange steder i Europa produceret på kraftværker, der bruger naturgas. Gasprisen har været høj gennem det seneste år, men den er nu ekstremt høj, da Rusland har reduceret mængden af gas, som bliver sendt til Europa.Europas forsatte afhængighed af gas og den høje gaspris er hovedårsagen til de høje elpriser.

  2. Det er stort set vindstille i hele Danmark i dag. Når vi har en høj produktion af strøm fra vindmøller og solceller, er prisen på strøm typisk lav. Men i dag er vi nødt til at finde andre kilder. (artiklen blev skrevet på en vindstille dag.)

  3. Når vi mangler vind, plejer vi at hente billig strøm fra de norske vandkraftværker. Men der mangler vand i de sydnorske magasiner, og prisen på strøm er historisk høj i det sydlige Norge.

  4. Danske kraftværker bruger træpiller eller træflis til at producere strøm. Prisen er steget voldsomt på grund af krigen i Ukraine.

  5. Tørke i Sydeuropa betyder, at der bliver produceret væsentligt mindre vandkraft. De sydeuropæiske lande skal derfor bruge andre energikilder, og det giver et opadgående pres på priserne.

  6. Atomkraftværker og kraftværker, som bruger kul, ligger typisk ved store floder, så de kan bruge vandet til at køle værket. Men mangel på vand betyder, at kraftværkerne er nødt til at begrænse produktionen.

Nyttige links:

  • Green Power Denmark, som er brancheforeningen for energiselskaber i Danmark har lavet en mere dybdegående artikel, der sætter tal og fakta på prisudviklingen. Den kan du læse ved at trykke her.
  • Green Power Denmark, har også lavet et vidensunivers omkring elpriser, sammensætning med videre. Den kan du finde her
  • Kontrollér dit forbrug. Et højt forbrug om natten kan for eksempel være et tegn på at du skal have gået dine apparater efter. Du kan tjekke dit forbrug på eloverblik.dk ved at klikke her.
  • Har du elbil kan du med planlagt ladning opnå en ret stor besparelse på ladeprisen. I så fald er det vigtigt at kende timeprisen for el, som du finder herunder.
  • Vil du kende den nøjagtige timepris, kan du klikke her og se den aktuelle indkøbspris det kommende døgn på Nordpool.com, som er den børs alle danske elleverandører køber strømmen fra. Vær opmærksom på at prisen som udgangspunkt står i Euro, men kan ændres til DKK i feltet over timeprisen. Vær også opmærksom på at prisen står i MWh/kr. (Så hvis prisen er 1000 kr, vil KWh prisen være 1 kr.)

Vores forventninger til elmarkedet

Vi skal forvente, at de høje priser fortsætter i 2023. Vinterhalvåret giver os indimellem enkeltvis billige dage, men for at prisen for alvor falder, kræver det et generelt fald i de europæiske energipriser.

Du skal derfor som elkunde forberede dig på en længere periode med høje priser. Det kan være en rigtig god ide at spare sammen, da forventningen er, at elpriserne forbliver på et højere niveau end vi historisk har være vant til.  Vi har længere nede lavet en guide til, hvordan du kan spare på strømmen.

Tjener Jysk Energi så flere penge på de høje elpriser?

Nej. Jysk Energi tjener ikke flere penge i forbindelse med markedets prisstigninger på el.


Vi køber også el til den højere pris, så for os er der ikke nogen fortjeneste ved de høje priser. Vi ønsker naturligvis at prisen er så lav som muligt, men lige nu er der ingen der går fri, da priserne er steget overalt. Visse lande er noget hårdere ramt end Danmark, men det er naturligvis en ringe trøst.