Andelspuljen Hero

  • Du skal vælge din adresse fra den rullemenu, der kommer frem, når du begynder at skrive.
  • Jo mere specifik du kan være, des bedre. Her skal det også fremgå, hvordan projektet skaber unikke muligheder, sammenhold eller tilflytning.
  • Slip fil her eller
    Accepterede filtyper: pdf, Maks. filstørrelse: 200 MB, Maks. antal filer: 10.

JYSK ENERGI

ANDELSPULJEN 

ÅBNER 12. AUGUST

Jysk Energi Andelspulje er åben for ansøgninger fra d. 12. august – 30. september 2024
Hvad kan man søge om?

Grøn pulje 2024:

Vi har identificeret disse behov hos vores andelshavere, og alle projekter skal helst omhandle et af disse punkter.

  • Energibesparelser
    • Med energibesparelser menes alle forbedringer, der sparer på foreningens forbrug af el eller varme.
  • Insekthoteller
    • Insekthoteller er et sted hvor vilde insekter kan få mad eller bygge rede.
  • Grønne legepladser
    • For at en legeplads skal kvalificeres som grøn skal den være bygget af bæredygtige materialer eller genbrug.

Særlige behov pulje 2024:

Vi ved at Nordvestjylland kan være et svært sted at bo, når man har en af de nedenstående udfordringer. Det vil vi gerne hjælpe med.

  • Sociale udfordringer
  • Fysiske udfordringer
  • Psykiske udfordringer

Uanset hvilken udfordring medlemmerne af jeres forening har, kan I søge denne pulje hvis støtten kan hjælpe med:

  • At gøre noget, I ellers ikke kan gøre.
  • At opleve noget, I normalt ikke kan opleve.
  • Finde ro eller glæde.
  • At færdiggøre et projekt, der vil lette hverdagens udfordringer.
Hvem kan søge?

Det kan alle klubber og foreninger, der er hjemmehørende i Jysk Energis andelsområde.

Andelspuljen er skabt for at skabe værdi for vores andelshavere, hvilket betyder, at skulle din klub eller forening ligge uden for andelsområdet (se kortet længere nede), er det afgørende at sponsorudvalget mener at I betjener vores andelshavere.

Ved du ikke om din forening gælder for at have “sociale udfordringer”, så søg og forklar, hvorfor du tror I er berettiget. Alle ansøgninger bliver læst grundigt, og vi forsøger at være fair i vores bedømmelser.

Hvis man mener at ens ansøgning kan benyttes i begge puljer, skal man vælge den PRIMÆRE grund til at netop dette projekt skal have støtte.

Hvor meget kan man søge om?

Andelspuljen består af 3.000.000 kr., som skal fordeles mellem så mange gode formål som muligt.

Kan man få et eksempel?

Ja, da.

  1. Hvis du gerne vil have udskiftet døre i klubhuset, er det energibesparende. Så søg endeligt.
  2. Hvis borgerforeningen er ved at bygge en legeplads, kan man søge, forudsat at det element man søger til er bæredygtigt.
  3.  Er du medlem af en støtteforening for et bosted, hvor beboerne har fysiske eller psykiske udfordringer og I gerne vil have en bålplads, for at kunne nyde sommeraftnerne, kan I også søge.
  4. Vil I gerne starte et kørestols-rugby hold for krigsveteraner, men mangler et tilskud til de særlige stole, kan I også søge.

Det er vigtigt at understrege at du også kan søge om alle mulige ting der ikke er nævnt her – det er bare eksempler. Vi vil så gerne have så mange ansøgninger at vi kan dele pengene ud, der hvor de giver mest værdi. Så uanset, hvad jeres projekt er – så søg! (med de få undtagelser herunder).

Vi støtter ikke

Andelspuljen 2024 kan maksimalt søges én gang pr. forening. Det er Jysk Energi A.m.b.a.s sponsorudvalg, der bestemmer, hvem der tildeles støtte. Ansøgningsfristen er 30. september 2024.

Jysk Energis andelsområde

Der er mange, der ikke er helt sikre på om de befinder sig i Jysk Energis andelsområde. Du kan se på kortet herunder, hvor vi dækker. Alle områderne med tal er Jysk Energis distrikter og dermed vores andelsområde. Hvis du stadig er i tvivl, så kan du søge på din adresse på kortet nederst, og der kan du se dit netselskab.