Hvordan fungerer fibernet?

Fibernet bruger avanceret teknologi, men for dig er det enkelt:

  • Dine data sendes som lyssignaler gennem fiberkabler
  • Signalet leveres direkte til din bolig
  • En fiberboks sørger for, at dine enheder får lynhurtigt internet

Resultatet? En stabil og kraftfuld forbindelse – uanset hvor meget du bruger den.

Hvor hurtigt er fibernet?

Kort sagt: Hurtigere, end du har brug for – og klar til alt det, du kommer til at bruge det til.

Med hastigheder på op til flere gigabit i sekundet får du:

  • Øjeblikkelig streaming uden buffering.
  • Hurtige downloads og uploads, typisk med samme hastighed begge veje.
  • Stabil performance – selv når hele husstanden er online.

Netop uploadhastigheden er en af de store forskelle. Med fibernet er hastighederne ofte symmetriske, så det går lige så hurtigt at sende data, f.eks. når du uploader store filer eller deltager i et videomøde, som at hente dem. Og fordi teknologien har en enorm kapacitet, er der plads til endnu højere hastigheder i fremtiden, uden at kablerne skiftes ud.

Du får den hastighed, du betaler for – uden udsving.

Fordele ved fibernet

Derfor skal du vælge fibernet hos Jysk Energi

Fibernet er ikke bare hurtigere – det er en bedre oplevelse:

  • Lynhurtigt internet til hele familien.
  • Stabil forbindelse – også i spidsbelastning.
  • Perfekt til gaming og hjemmearbejde.
  • Problemfri streaming i høj kvalitet.
  • Ideelt til smarte hjem og mange enheder.
  • Fremtidssikret teknologi.

Fibernet er internet på et helt nyt niveau.

Oplev forskellen med en hurtig og stabil internetforbindelse, der kan følge med dine behov – både nu og i fremtiden.

Klar til at få fibernet?

Fibernet på din adresse

Bestil fibernet i dag

Det første skridt er at tjekke, om der er fibernet tilgængeligt på din adresse. Det tager kun et øjeblik. Derefter er der typisk to situationer:

  • Der er allerede fiber i boligen. Så kan vi som regel levere fibernet hurtigt, fordi den fysiske infrastruktur er på plads. Du skal blot have fiberboksen og din router sat op.
  • Der ligger fiber i vejen, men ikke ind til huset. Så skal der først indføres et kabel fra vejen og ind i boligen, før vi kan levere forbindelsen.

Når du har tjekket adressen, skal du blot vælge en af vores udbydere og vælge den hastighed, der passer til dig. Når forbindelsen er etableret, har hele din husstand et lynhurtigt og stabilt internet fra første dag – også endda til konkurrencedygtige priser.

Et godt råd: Vil du have det optimale ud af dit netværk, så placér routeren centralt i boligen, og brug kabel til de enheder, der kræver mest, f.eks. spillekonsollen eller computeren til hjemmearbejde. Det giver den bedste stabilitet og får dit internet til at yde fuldt ud.

Ofte stillede spørgsmål om fibernet

Hvad er fibernet?

Fibernet er en internetforbindelse, der sender data som lys gennem tynde optiske fibre af glas eller plast. Hvor almindeligt bredbånd som DSL og coax bruger kobberkabler og elektriske signaler og 5G er afhængig af master, transporterer data sig i fibernettet som lysimpulser. Det betyder, at internettet når frem til din bolig med høj hastighed og en stabil kvalitet.

Det er moderne teknologi, der kan flytte store mængder data over lange afstande uden at miste fart undervejs. Derfor er fibernet i dag det svar, de fleste eksperter giver, når spørgsmålet er, hvad der er det bedste internet til hjemmet.

Hvordan fungerer fibernet i praksis?

Fibernet fungerer ved, at lysimpulser sendes gennem optiske kabler, hvor lyset reflekteres mod kablets inderside og bevæger sig med omkring to tredjedele af lysets hastighed. Disse fiberkabler er tyndere end et menneskehår. Et fiberkabel føres ind i boligen til en fiberboks, som omsætter lyset til et digitalt signal. Din router fordeler derefter forbindelsen til computer, telefon og tv via dit wifi netværk eller et kabel.

Hvor hurtigt er fibernet sammenlignet med andet bredbånd?

Fibernet tilbyder typisk 1000/1000 Mbit, altså 1 gigabit i sekundet både ned og op. Den symmetriske hastighed er sjælden ved andet bredbånd, hvor uploadhastigheden ofte er langt lavere. Fibernet har også lavere latenstid end andre internettyper, så der går kortere tid, fra du klikker, til der sker noget. Det mærkes især, når du bruger internettet til gaming og videomøder.

Fibernet vs. andre typer internet - hvad er bedst?

Der findes forskellige teknologier til internet i hjemmet, og forskellen på fibernet og de øvrige ligger især i, hvordan de sender data:

ADSL: Du får internet via telefonledningen. Kobberkablet sender elektriske signaler, og hastigheden falder, jo længere du bor fra centralen.

Coax: Her kommer forbindelsen gennem dit kabel tv stik, altså det samme kabel, der bruges til kabel tv. Hastigheden kan være høj, men kapaciteten deles ofte med naboerne og kan falde, når mange er online.

Via mobilnettet/5G: Mobilt internet er praktisk og fleksibelt, men forbindelsen afhænger af dækning, bygninger og hvor mange der bruger den samme mast.

Fibernet: Lys hele vejen, høje hastigheder i begge retninger og en stabil internetforbindelse, der ikke påvirkes af afstand eller elektrisk støj.

Skal du vælge, hvilket internet der passer til dig? Så falder en sammenligning af fibernet versus de andre typer oftest ud til fibers fordel, hvis du har brug for hurtigt internet og en pålidelig forbindelse.

Kan jeg få fibernet på min adresse?

Det er sandsynligt, for over 85 % af danske husstande har adgang til fibernet i 2026. Nettet dækker dog endnu ikke alle adresser. Det afhænger af, om der er lagt fiber ned i dit lokalområde, og om der allerede er ført et fiberkabel ind i boligen. Den hurtigste vej til et svar er at tjekke din adresse her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
  • Hold dig opdateret med nyheder, tips til energibesparelser, ændringer i strømpriser og vigtige opdateringer fra Jysk Energi – direkte i din indbakke.