Jysk Energis historie

Jysk Energi er resultat af mere end 100 års forretningsaktivitet i Lemvig, Struer og Holstebro kommune. Virksomheden har altid været et andelsselskab drevet efter klassiske vestjyske værdier.

Jysk Energi spiller stadig en stor rolle i udviklingen af samfundet i den vestlige del af Danmark. Herunder kan du læse om nogle af de milepæle, der har karakteriseret og udviklet virksomheden frem til i dag.
1923

HOE bliver grundlagt

Holstebro Oplands Elektricitetsforsyning, også kaldet HOE, bliver grundlagt. Bestyrelsesmedlemmerne repræsenterer hver af de nye transformerkredse.

Strøm til 519 andelshavere

Selskabet bliver tilsluttet 12 transformerstationer og 20 km højspændingsnet. Der leveres dermed strøm til 519 andelshavere.
1923
1924

Kontrakt med Holstebro kommune

Bestyrelsens største opgave er at forhandle priser med Holstebro kommune, så de kan fastlægge forbrugerpriserne. Det bliver en kontrakt der løber de næste 28 år.

Udvidelse af ledningsnettet mod nord og vest

Efter nogle stillestående år, vokser selskabet sig større og større. Det skyldes den økonomiske forbedring i landbruget og teknologisk udvikling. Ledningsnettet bliver derfor udvidet mod nord og vest.
1935
1938

Vandkraftstationen ved Storåen kommer i drift

For at imødegå den svigtende olietilførsel under krigen, etablerer HOE en ledningsforbindelse til Esbjerg og sætter vandkraftstationen ved Storåen i drift.

Skave og Tvis indgår i HOE

Den svigtende olietilførsel betyder at Skave og Tvis vælger, at gå ind i HOE for at opretholde el-produktionen.
1938
1940

15 km. højspændingsledning fra Nees

Under krigen beordrer Nazisterne HOE til at bygge 2 transformere på Rom Flyveplads, samt at levere strøm til deres bunkeranlæg ved Bovbjerg Fyr. Der bygges derfor en højspændingsledning på godt 15 km fra Nees.

Lodsejerne får deres jord tilbage

Efter krigen pilles ledningen mellem Nees og Bovbjerg ned igen. Lodsejerne i området får deres jord tilbage, og Nazisterne er ude af Danmark.
1946
1951

Strøm til Vestersø

HOE påtager sig at levere strøm til en stor afvandingspumpe i Vestersø. Her bygges en lang højspændingsledning fra Rom til Vestersø tæt forbi Lemvig by.

Ny aftale med Holstebro Kommune

Efter der er forhandlet ny aftale mellem HOE og Holstebro Kommune, overtager HOE, højspændingsnettet med transformerstationer og der købes nu strøm fra Vestkraft i fællesskab. Det nye samarbejde gælder til 1965.
1952
1953

Samarbejde med elværket i Struer

Omsætningen vokser hurtigt, hvilket medfører, at der bliver indgået en aftale med elværket i Struer om fælles brug af en 60 kV station.

Cheminova som storkunde

Cheminova bliver storkunde hos HOE efter at have flyttet sin fabrik til Haboøre Tange. Der bliver nu ledt 10 km højspændingsledninger til fabrikken.
1955
1956

Thyborøn Kommune som kunde

Thyborøn Kommune bliver kunde hos HOE og der bliver bygget 3 transformerstationer og ledt højspændingsledninger videre fra Haboøre Tange.

Ny administrationsbygning

HOEs nye administrationsbygning står klar til indvielse d. 23. juli og der bliver ansat kontormedarbejdere, montører og luftledningsmandskab. Der bliver også indkøbt inventar, værktøj og firmabiler.
1958
1958

Vestkraft samarbejde

HOE og Holstebro kommune bliver fælles interessenter i Vestkraft og får dermed et medlem hver, i Vestkrafts bestyrelse.

Vald. Birns jernstøberi som storkunde

Vald. Birns jernstøberi bliver storkunde og køber for første gang strøm fra HOE.
1961
1962

Overtagelse af Vemb Elværk

HOE overtager Vemb Elværk med 28 transformerstationer. De går samtidig i gang med at ombygge hele ledningsnettet fra jævnstrøm til vekselstrøm.

Første kranvogn købes

HOE køber selskabets første kranvogn med pælebor. Hvilket ændrer de gamle arbejdsrutiner betydeligt. Alle huller til pæle, har tidligere været gravet ved håndkraft og opsætning af en pæl har krævet 4-5 mand at løfte.
1964
1965

Forøgelse af forbrugertal

De forskellige jævnstrømsværker står nu færdige og forbrugertallet stiger med 2.500.

Medlem af Vestkraft

HOE bliver selvstændigt medlem af Vestkraft.
1965
1969

Overtagelse af forsyning i Holstebro opland

HOE overtager forsyningen i det sydlige opland af Holstebro dvs. Sørvad, Nr. Felding, Nagstrup, Vind, Agerfelt, Hestbjerg, Vennevold, Råsted og Idom, efter forhandlinger med Holstebro kommune omkring levering på nye byggeområder.

Vækst i andelshavere

HOE er vokset med 900 nye andelshavere. Antallet af transformerstationer er nu forøget med hele 53.
1970
1971

Byggeudvidelse

Byggeudvidelse på 1000 kvm. Omfatter en udvidelse af den eksisterende bygning og en separat bygning til garager og bilværksted. Desuden bliver der etableret et stort åbent lager til master og kabler.

Manglende plads

Virksomheden mangler plads, så Linjemesterens lejligheden ombygges til bestyrelseslokale, frokoststue og arkiv.
1975
1978

Første el-producerende vindmølle

Den første el-producerende vindmølle (7,5 kV) tilsluttes selskabets ledningsnet og de privatejede vindmøller bliver populære.

Udvidelse af kontorer

Der udvides med en mindre tilbygning til to kontorer og fjernstyringsanlæg.
1978
1979

Endnu en udvidelse af administrationsbygningen

Allerede året efter udvides administrationsbygningen igen. Denne gang med i alt 235 kvm.

Fjernstyringsanlæg

HOE får udviklet et fjernstyringsanlæg af Trige-Titans, som skal tilsluttes på alle 60 kV stationer.
1980
1981

Overvågning af 60 kV stationer

Tilslutningen af samtlige 60 kV stationer er afsluttet og er nu overvåget af fjernstyringsanlægget.

Nyt EDB-system

HOE får et nyt EDB-system fra EDB-firmaet Burroughs, der gør at HOE selv kan køre forbrugerafregning, da det tidligere system ikke længere kan følge med.
1982
1983

Ny tilbygning til lagerkontor og værksted

Der opføres en mindre tilbygning til lagerkontor og værksted.

Overgang fra luftledninger til jordkabler

HOE’s bestyrelse vedtager at luftledninger med tiden skal erstattes af jordkabler. Hele lavspændingsnettet og en del af højspændingsnettet skal være færdiggjort i løbet af 20 år.
1986
1988

Ny bygning til grovlager og autoværksted

En fritliggende bygning på 386 kvm opføres til grovlager og autoværksted. Desuden bliver kontoret udvidet med endnu 70 kvm til tegnestue.

Sammenlægning med LOE

HOE og LOE (Lemvig Oplands Elforsyning) bliver slået sammen og bliver til Nordvestjysk Elforsyning eller forkortet NOE. Repræsentantskabet udvides til 98 personer og bestyrelsen vokser til 10. Man vælger samtidigt
1990
1990

Renovering af bygningen ved Heldum

Efter overtagelsen af LOE bliver bygningen ved Heldum, renoveret til brug som fjernafdeling for NOE.

Elektronisk ledningsregistrering

Der startes op på elektronisk ledningsregistrering. Det sker på baggrund af de tekniske kartoteker, som allerede findes.
1993
1994

Udvidelse af lager og ombygning af administrationsbygning

Der laves en udvidelse af det fritliggende lager, så de hidtil adskilte lagre bliver samlet. Desuden bliver administrationsbygningen ombygget.

Køb af nabohus og udendørs lager

Nabohuset bliver købt, og en del af jordareal her indrettes til udendørs lager.
1996
1997

Medlemskab af I/S ELTRA

NOE beslutter at melde sig ind i I/S ELTRA.

75-års jubilæum

Koncernen fejrer 75 års jubilæum.
1998
1998

Medlemskab af ELISA

NOE’s bestyrelse beslutter at være med i ELISA pga. den nye elforsyningslov, som træder i kraft i januar.

Stiftelse af Nordvestjysk El Handel A/S

NOE Energi A/S har sammen med de kommunale elforsyninger i Holstebro, Struer og Lemvig, stiftet Nordvestjysk El Handel A/S, for at samarbejde om indkøb af el til områdets kunder.
1998
2003

Nyt afregningssystem

Et nyt afregningssystem bliver taget i brug. Dette skyldes, at alle kunder pr. 1. januar 2003 bliver frie el-kunder.

Bredbåndsinitiativ

Der laves bredbåndsinitiativ mellem NOE og 10 andre elforsyningsvirksomheder. Initiativet omhandler muligheden for at alle beboere i Nordvestjylland, skal kunne få bredbånd indenfor en årrække.
2003
2003

Vindmølleudskiftning

Der bliver nedtaget 42 vindmøller og opsat 8. De opsatte 8 vindmøller har en effekt på ca. 16,5MW, mens de 42, som er nedtaget, havde en effekt på ca. 7 MW.

Infrastrukturprojekt

NOE, samt 10 forsyningsselskaber, står bag et stort infrastruktur-projekt, som giver hurtigt bredbånd til alle i Midt- og Vestjylland.
2004
2004

Samarbejde med FC Midtjylland

NOE Energi A/S indleder i 2004 et samarbejde med SAS liga klubben FC Midtjylland. FC Midtjylland begynder, som den første fodboldklub, at sælge elektricitet gennem deres 107 støtteklubber i regionen.

Etablering af nyt anlæg

Der bliver etableret nyt udendørs 60 kV anlæg, og nyt indendørs 10 kV anlæg. Stationens relæbeskyttelse og styring bliver ligeledes moderniseret.
2005
2008

Grøn energi

Grøn energi fra vedvarende kilder bliver nu en vigtig del af produktporteføljen.

Vindmølleprojekt i Nissum Bredning

NOE har, i samarbejde med Nissum Bredning Vindmøllelaug, ansøgt og fået tilladelse til, at foretage en forundersøgelse omkring placeringen af møller på fjordgrundene i Nissum Bredning.
2009
2013

Navneskifte til Jysk Energi

NOE Energi A/S skifter navn til Jysk Energi A/S.

Ny administrationsbygning

Koncernen opfører en ny administrationsbygning på grunden ved siden af den gamle, på Skivevej i Holstebro.
2013
2016

Engrosmodellen

Engrosmodellen går i luften 1. april, og sikrer kunder i hele landet en samlet regning fra el-leverandøren. Bestyrelsen opretter sponsorpuljen og uddeler 200 tkr. til gavn for borgere i Jysk Energis område.

Vindmølleprojekt i Nissum Bredning

Nissum Bredning Vindmøllelaug og Jysk Energi underskriver købsaftalen, som sikrer fire store testmøller i Nissum Bredning, der rejses i samarbejde med Siemens Wind Power.
2016
2017

Bedste driftsresultat

Driftsresultatet er på 82 mio. kr., hvilket er det bedste i virksomhedens historie. Jysk Energis sponsorpulje uddeler 600 tkr. til foreningslivet.

Idriftsættelse af testvindmøller

Fire testvindmøller idriftsættes i Nissum Bredning. Vi afholder den første 'Dansk Elbil Festival' på Struer havn, og sidste mast for 10 kV luftledning nedtages. Sponsorpuljen forøges til 1 mio. kr.
2018
2019

Opkøb og investeringer

Jysk Energi køber Fiber Backbone og stifter Danish Bio Commodities. Nye fjernaflæste el-målere er færdiginstalleret på 30.000 adresser. Vi afholder Dansk Elbil Festival i Musikteatret i Holstebro. Vi skaber økonomisk resultat på 137 mio. kr. før skat - det bedste nogensinde.

Corona-pandemi

Corona pandemien lærer os at drive forretningerne hjemmefra, og vi skaber et årsresultat på 84,6 mio. kr. uden reduktion af organisation. Specialpuljen på 3 mio. kr. støtter nedlukkede kultur- og idrætsforeninger, og NOE Net har en af de laveste tariffer i Danmark efter tilbagebetaling af 25 mio. kr.
2020
2021

Solcellepark Høvsøre

Jysk Energi fortsætter sit virke under Corona-epidemien og formår at skabe et solidt overskud trods stor usikkerhed i markedet. Jysk Energi Invest påbegynder udviklingen af Jysk Energis første solcellepark, Solcellepark Høvsøre.

Vækst og inflation

Jysk Energi går en tid med uhørt vækst og inflation i møde. Høje priser og nye vaner skaber en helt ny virkelighed, hvor intet er som det plejer. Interessen for eludbydere går fra lavinteresse til højinteresse.
2022
2023

100-års jubilæum

Jysk Energi fejrer 100-års jubilæum. Dagen markeres med flaghejsning og sang.

Ænergy P/S

Efter syv år med massive investeringer i grønne energiparker, skilles en del af Jysk Energi Invest ud i sit eget selskab i et partnerskab med to investorer. Ænergy P/S bliver til under ledelse af tidligere forretningschef Morten Porse.
2023
2024

Fibernet til Thyborøn

Jysk Energi Fibernet påbegynder etableringen af Thyborøn, som samtidig markerer det sidste byområde i Jysk Energis forsyningsområde, der bliver tilkoblet fibernettet. Over 90% af samtlige husstande i området har nu adgang til fibernet.