Vil du vide mere?
Klik her, hvis du vil læse mere om Solcellepark Høvsøre, finde dokumenter eller finde blanketter om overdragelse eller salg af andele.
Der var stor efterspørgsel på andele fra Solcellepark Høvsøre, og parken blev overtegnet, så der måtte trækkes lod blandt de borgere i Lemvig Kommune, der havde tegnet sig for flest andele. Heldigvis kunne langt de fleste få de andele, de havde skrevet sig op til, og der er sendt en mail ud til alle de nye ejere af Solcellepark Høvsøre.
Arbejdet på solcelleparken fortsætter og det forventes stadig at den vil producere sin første kWh inden udgangen af i år.
Det hører dog med til historien, at den email-adresse vi har på flere af andelshaverne ikke har virket, og det har derfor ikke været muligt at kontakte dem.
Vil du gerne overdrage dine andele til en livsarving?
Vedtægterne tillader at man overdrager sine andele til livsarvinge allerede nu. Ønsker man at sælge sine andele til tredjepart, skal man vente til efter den ekstraordinære generalforsamling 15. november. Du kan finde formularen for overdragelse af andele til livsarvinge ved at trykke på linket herunder.
Har du ikke hørt fra os?
Hvis du har skrevet dig op til andele, men ikke har hørt fra os endnu, vil vi meget gerne høre fra dig. Tryk her eller kontakt os på ve@jyskenergi.dk eller på 96106677