Projekt opdatering 29/06 - 2026

Gravearbejdet i Holstebro er i fuld gang. Herunder kan du se vores plan for gravearbejdet. Der tages forbehold for at udefrakommende forhold kan forsinke processen, men vi forventer at denne plan holder. Skulle der ske ændringer, bliver planen opdateret her på siden.

 

 

Jysk Energi tilbyder fibernet til både private og erhverv i Holstebro midtby

Holstebro midtby er et af de sidste områder i Jysk Energis fiberområde, der mangler at blive gravet. Det er altid forbundet med ekstra udfordringer, når man skal grave inde i byen, da man skal ned under fliser og asfalt.

For at mindske generne forbundet med etableringen, vil vi derfor rigtig gerne have adgang til samtlige adresser mens vi graver, og vi tilbyder at koble privatpersoner og erhverv, der ikke har brug for en dedikeret erhvervsfiber op ganske gratis.

På den måde kan vi i mange områder “skyde” fiberen fra kælder til kælder, og behøver derfor ikke grave veje og gågade op. For at undgå at vi er nødt til at grave mere end højest nødvendigt i gågaden og omegn, er det derfor ekstra vigtigt at du tilmelder din adresse hurtigst muligt, så vi kan indhente de nødvendige tilladelser.

Her på siden kan du tilmelde henholdsvis privatadresser og erhverv ved at klikke på det tilhørende link. Bemærk at vi skal have kontaktoplysninger på ejendommens ejer, for at kunne kontakte dem med hensyn til adgang.

Ved at udfylde formularen udtrykker du et ønske for at få fiber på din adresse. Det er derfor først bindende, når vi har lavet en aftale med ejeren af bygningen. Hvis du er ejeren, vil du blive kontaktet af Jysk Energi, som kan orientere dig om tidshorisont og omfanget af installationen.

Jo før du kontakter os, jo bedre. Det er et stort projekt, og vi vil meget gerne genere Holstebro mindst muligt.

Er du privatperson eller ejer af private boliger i midtbyen, kan du udtrykke dit ønske om fiber herunder.

Klik her for privat

 

 

 

Repræsenterer du en virksomhed, eller ejer du en erhvervsbygning, kan du udtrykke dit ønske om fibernet herunder.

Klik her for erhverv

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

  • Hold dig opdateret med nyheder, tips til energibesparelser, ændringer i strømpriser og vigtige opdateringer fra Jysk Energi – direkte i din indbakke.