Din stemme betyder noget

Hvis du bor i forsyningsområdet, er du allerede medejer af Andelsselskabet Jysk Energi – vil du også have medindflydelse på lokalområdet? Meld dig til repræsentantskabet.

Hvad er et repræsentant­skab egentlig?

Det lyder måske kedeligt og støvet. Men det er det faktisk ikke. Repræsentantskabet er Jysk Energis højeste myndighed og består af 112 repræsentanter, der vælges af andelshaverne ved valg i valgdistrikterne. Repræsentanterne vælger syv bestyrelsesmedlemmer, der sammen med direktionen har ansvaret for at lede Jysk Energi og støtter fælles mål og interesser.

Kan sådan en som mig blive medlem?

Hvis du bor i forsyningsområdet, er du allerede medejer af Andelsselskabet Jysk Energi og så kan du også blive medlem af repræsentantskabet. Det vigtigste for at blive medlem er ikke at have en bestemt uddannelse – du skal bare have noget på hjerte. Du har ikke bruge et jakkesæt – du skal bare bruge din stemme, for det er den, der betyder noget. Hvis du gerne vil have indflydelse på den grønne omstilling, på lokalområdet og på fremtiden for el, så stil op til repræsentantskabet.

Hvordan får min stemme betydning?

Det handler om udvikling. Både hos dig selv - og hos lokalområdet.

Grøn omstilling

Få direkte indflydelse på den grønne omstilling i dit område. Jysk Energi A.m.b.a. investerer både i el, fibernet, biogas, vindmøller og solcelleparker. Det gør vi på baggrund af repræsentantskabets anbefalinger, og det er dem, der fortæller os om behov i lokalområdet.

Lokalområdet

Vær med til at gøre en forskel for lokalområdet ved at være med til at bestemme, hvor meget vi deler ud. I 2023 uddelte vi 4,2 mio. kr. i sponsormidler og 25 mio. kr. i tarifnedsættelser. Derfor har Nordvestjylland været et af landets billigste områder at være net-kunde i mange år.

Bestyrelse

Som en del af repræsentantskabet er du med til at udvælge bestyrelsesmedlemmer, der sammen med direktionen har ansvaret for at lede Jysk Energi. Hvis du mener at du kan tilføre bestyrelsen noget, er du mere end velkommen til at stille op, når bestyrelsen skal vælges på generalforsamlingen.

Sådan stiller du op til repræsentant­skabet

Repræsentanterne vælges for en 2-årig periode, og der afholdes derfor valg hvert andet år i den enkelte kreds. Se her, hvordan du bliver valgt til repræsentantskabet.