Vil du være en del af Jysk Energi?

Medarbejderne er Jysk Energis vigtigste aktiv, så tjek vores ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning. Du kan også oprette en Jobagent, som sender dig en mail, hvis vi slår en relevant stilling op.

Vi vægter faglighed meget højt. Men mangler du en enkelt kompetence eller føler du dig usikker på en opgave, så husk på, at det som regel kan læres hen ad vejen. Med dig får vi måske en medarbejder, som ikke alene brænder for sit job, men også bringer unik erfaring og et friskt syn på opgaven med nye perspektiver og en alternativ opgaveløsning. Det er op til dig at hjælpe os med at forstå, hvorfor netop du er det rette match.

Hos Jysk Energi er diversitet og retfærdighed også i fokus. Vi stræber efter at skabe inkluderende arbejdsfællesskaber, hvor der ikke skeles til alder, etnicitet eller køn, for vi ønsker mangfoldighed og trivsel. Derfor er alle ansøgninger velkomne.

Kultur og kompetencer

Trivsel og jobglæde gennem samarbejde, god stemning og faglige udviklingsmuligheder

Hos Jysk Energi skaber vi trivsel og jobglæde gennem samarbejde, god stemning og faglige udviklingsmuligheder. Gode relationer mellem kolleger understøtter vi med personlig udvikling og indsigt. En aktiv personaleforening, sundhedsforsikring, fritvalgsordning, frokostordning, attraktiv pensionsordning og sikker meget mere hjælper også på det.

Samarbejdet i teams fremmer vi med at skabe forståelse for de dynamikker, der er i spil, når mennesker på hver deres måde bidrager til virksomhedens bedste. Vi har desuden etableret et fælles sprog om adfærd ved aktiv brug af DISC.

Høj trivsel hos vores medarbejdere er grundlaget for, at vi lykkes med vores forretninger. Derfor undersøger vi hvert år medarbejdernes trivsel, og den er stigende. De seneste 2 år er den gennemsnitlige trivselsscore for hele Jysk Energi koncernen 3,9 på en skala, hvor 5 er max. Undersøgelsen er anonym, og selvom det er frivilligt at deltage kan vi prale af 95 % deltagelse.

Disse resultater er vi voldsomt stolte af, og det forpligter chefer og mellemledere til hele tiden at gøre sig fortjent til medarbejdernes daglige indsats.

”Fine ord”, tænker du måske men send os en ansøgning – det kan være dit første skridt i retning af at finde ud af, at vi sætter handling bag ordene.

Du er altid velkommen til at søge uopfordret. Det gør du ved at vælge Uopfordret ansøgning under Ledige stillinger og uploade din ansøgning der.

Har du spørgsmål om Jysk Energi som arbejdsplads, er du velkommen til at skrive, men alle ansøgninger skal uploades ved hjælp af opslagene herover.

Måske har vi en fremtid sammen.

Peter Mørkenborg, HR-Chef
Email: pmh@jyskenergi.dk

Behandling af persondata i forbindelse med jobansøgninger

Når du sender din jobansøgning, CV og eventuelle bilag accepterer du, at Jysk Energi behandler dine personoplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik.
Vi opbevarer din ansøgning samt yderligere personoplysninger indsamlet i forbindelse med rekrutteringsprocessen i en periode på 6 måneder.

Du er altid velkommen til at stille os spørgsmål om behandlingen af dine personoplysninger, og du kan til enhver tid anmode om, at vi sletter din ansøgning.

Hvis du mener, at behandlingen er i strid med reglerne i persondatalovgivningen, kan du indgive klage hos os. Hvis du er uenig i vores vurdering af sagen, kan du klage til Datatilsynet, som kan kontaktes på dt@datatilsynet.dk eller på telefon 33 19 32 00. Se desuden Datatilsynets hjemmeside på datatilsynet.dk, hvor du kan finde yderligere information om dine rettigheder som registreret.

For yderligere information om vores behandling af dine personoplysninger, henviser vi til vores persondatapolitik.

Lidt om Jysk Energi

Vi er en forbrugerejet energikoncern stiftet i 1923 med hovedsæde i Holstebro og med stærke rødder i den vestjyske region. Du kan læse om vores historiske udvikling her.

Jysk Energi er omdrejningspunkt for den stigende elektrificering og digitalisering af det danske samfund. Vores forretningsområder er indenfor forsyning af el og fibernet, elsalg til privat og erhverv samt salg af teknisk service indenfor højspænding.

Vi er en aktiv del af den grønne omstilling med løsninger inden for vedvarende energi, idet vi udvikler og investerer i projekter blandt andet indenfor biogas, solceller og vindmøller.

I vores årsrapport kan du læse om vores store fokus på FN’s verdensmål og vores bekymring for den globale opvarmning. EU’s ESG (Environmental Social Governence) regulativer implementerer vi løbende bl.a. for at nedbringe virksomhedens CO2 aftryk.

Jysk Energis egenkapital på ca. 1,8 mia. kr. giver os på alle måder økonomisk styrke og handlefrihed. I 2022 omsatte koncernen for over 3 mia. kroner.

Seneste nyt

Jysk Energis andelspulje giver energi til fællesskabet

Mejrup Kultur- og Fritidscenter er meget mere end et idrætskompleks. Det er et samlingspunkt for...

Se mere

Jysk Energi etablerer fibernet i Holstebro midtby.

Jysk Energi lukker et af de sidste huller i den digitale infrastruktur ved at koble...

Se mere

47 år i strømmen – Egon Christensen og et arbejdsliv i en branche i konstant udvikling

Da Egon Christensen mødte ind til sin første arbejdsdag hos det, der dengang hed HOE...

Se mere

Jysk Energi køber Greenbow

Hvem er Grenbow og Jysk Energi? Jysk Energi har været med i hele processen lige...

Se mere

Bag stemmen i røret – mød Kenny fra kundeservice

Hvordan skaber man gode kundeoplevelser - hver eneste dag? For Kenny handler det om én...

Se mere

Bovbjerg Fyr får hjælp af 130 frivillige – og af Jysk Energi

Hvor er trappen til tårnet? “Folk står og glor i gården og kan ikke finde...

Se mere

Støtte til dem, der passer på fortiden

I Bonnets lokalarkiv er væggene udsmykket med farverige gårdmalerier, patinerede skilte, hylder med kaffedåser, æggebægre...

Se mere

Inspiration til Vestjylland

Over 70 personer var mødt op i Harboørecentret til inspirationsaften med Jysk Energi, og de...

Se mere

Støtte i motorrummet

Der kom rigtig mange mennesker, da Æ’ Motorrum lørdag d. 13. september åbnede dørene til...

Se mere

En ny havetraktor, lidt græs – og en masse fællesskab

Ude i militærets øvelsesterræn i Holstebro ligger en jagtklub. Det er der ikke noget særligt...

Se mere