For mange er det en udfordring at gennemskue deres elforbrug – både hvor meget strøm der bliver brugt, hvad der sluger mest energi, og hvornår på dagen forbruget topper. Men med stigende elpriser og et øget fokus på den grønne omstilling er det vigtigere end nogensinde at få styr på sit strømforbrug.

I dette blogindlæg dykker vi ned i det gennemsnitlige elforbrug for en familie eller husstand, ser på, hvordan du nemt kan få overblik over dit forbrug – og giver dig tips til, hvordan du kan bruge strømmen smartere.

Hvor meget strøm bruger den gennemsnitlige husstand eller familie?

Elforbruget varierer naturligt fra husstand til husstand, men der findes nogle gode tommelfingerregler, der giver et overblik over, hvad der udgør et normalt elforbrug. Ifølge Energistyrelsen bruger en gennemsnitlig dansker ca. 1.600 kWh om året, mens en familie med to voksne og to børn i et 150 m² hus typisk bruger omkring 4.500 kWh årligt.

Ser man på det daglige forbrug i en husstand, svarer det til:

  • En enlig person bruger ca. 4,1 kWh om dagen
  • En typisk familie bruger ca. 11 kWh om dagen

Det daglige elforbrug dækker alt fra basale funktioner som lys og køleskab til husholdningsapparater, elektronik og opladning af elektroniske apparater og elbiler. Forbruget afhænger i høj grad af vaner, apparaters energieffektivitet og ikke mindst, hvornår på døgnet strømmen bliver brugt.

Flere faktorer, herunder husets størrelse, alderen på personer i husstanden og varmekilde (f.eks. elvarme) spiller desuden ind. Det er således svært at sætte et præcist tal på, hvad der udgør et typisk elforbrug.

Hvor meget strøm bruger man – også når man ikke bruger strøm?

Mange bliver overraskede over, hvor meget strøm der bliver brugt, selv når huset “sover”. For selvom du ikke aktivt bruger strøm om natten, står mange apparater og hårde hvidevarer stadig tændt eller i standby. Køleskab, fryser, internetrouter, digitalbokse, standby-elektronik og opladere fortsætter med at trække strøm, når du er gået i seng. Din husstand bruger således stadig strøm – også selvom I ikke tænker over det.

Et gennemsnitligt køleskab står i sig selv for omkring 10-15 % af en husholdnings samlede elforbrug – og frysere – især ældre modeller – kan stå for endnu mere end det. Derudover kan standby-forbrug udgøre op til 10 % af husstandens samlede elforbrug. Det er af den grund muligt at nedbringe dit gennemsnitlige elforbrug markant ved at skifte til mere energieffektive hvidevarer samt slukke for husstandens elapparater (fx computer, tv og spillekonsoller) helt, når husstanden sover og apparaterne ikke er i brug. På den måde kan I spare mange kWh om året – og dermed også penge.

Som kunde i Jysk Energi, har du mulighed for at låne et sparOmeter gratis. Et sparOmeter kan hjælpe med at finde strømtyve i husholdningen. For at låne et sparOmeter skal man komme forbi Jysk Energi på adressen: Skivevej 120, 7500 Holstebro, og den skal ligeledes afleveres igen på samme adresse.

Pas på strømforbruget mellem kl. 17 og 21!

Elpriserne svinger i løbet af døgnet, og typisk er strømmen – og nettarifferne – dyrest mellem kl. 17 og 21.

De fleste netselskaber styrer deres tariffer ud fra tarifmodel 3.0, som betyder, at tariffen er delt op i tre prisintervaller:

  • Lavlast: Fra kl. 00.00 til 06.00
  • Højlast: Fra kl. 06.00 til 17.00 og igen fra 21.00 til 00.00
  • Spidslast: Fra kl. 17.00 til 21.00

Man har lavet denne tarifmodel for at støtte op om den grønne omstilling og for at få forbrugerne til at flytte deres forbrug fra spidsbelastningstiderne med henblik på at jævne forbruget ud. Tarifmodellen skifter den 1. april til sommertariffer, og den 1. oktober til vintertariffer, som er dyrere end sommertariffer.

Det er ofte i spidsbelastningstiderne mange danskere laver aftensmad, vasker tøj, bruger tørretumbler, ser tv og generelt bruger mange apparater på samme tid. Det kan betale sig at skubbe noget af dit energiforbrug væk fra disse timer – fx ved at sætte opvaskemaskinen i gang senere eller bruge elbilens timerstyring til at lade om natten.

Forbruget i spidsbelastningstimerne betyder ikke kun højere pris – det belaster også elnettet, når mange bruger meget strøm samtidig. Derfor giver det både økonomisk og klimamæssig mening at planlægge elforbruget smartere.

Hvad bruger vi strømmen på i hjemmet?

Når vi ser nærmere på, hvad strømmen i hjemmet egentlig går til, viser strømpyramiden fra Energistyrelsen, at vi især bruger strøm på vask, underholdning samt fryser og ovn:

  • Vask dækker over opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere
  • Underholdning dækker bl.a. spillekonsoller, computere og hi-fi-udstyr (dog ikke tv)
  • Fryseapparater er tændt døgnet rundt

Det er især i disse kategorier, du har mulighed for at spare strøm – fx ved at skifte til mere energieffektive apparater, fylde vaskemaskinen helt op, og undgå standby-forbrug fra elektronik. Det kan dog også simpelthen være at flytte forbruget fra spidsbelastningsperioderne, f.eks. ved at vaske og tørre tøj om natten.

Vær opmærksom på gamle apparater!

Gamle apparater såsom køleskabe, frysere og tørretumblere bruger ofte markant mere energi end moderne apparater, selv hvis de stadig fungerer. Det kan således være en idé at overveje at skifte til nyere og mere energieffektive apparater.

Energimærkningen gør det nemt at sammenligne apparaters forbrug. Når du vælger hvidevarer med høj energieffektivitet (fx A eller B), kan du spare mange penge årligt – samtidig med at du mindsker din klimapåvirkning. Derudover har mange nye apparater smart-funktioner, der automatisk vælger – eller giver dig mulighed for at vælge – energieffektive programmer, eller kan indstilles til at køre, når strømmen er billigst.

Et apparats strømforbrug er ikke kun et spørgsmål om effekt – det handler også om, hvor ofte og hvordan du bruger det. Derfor er det vigtigt at se på både energimærkning og dine egne vaner, når du vurderer, om et apparat bør udskiftes.

Sådan bliver dit elforbrug målt

Alle danske husstande har i dag en digital elmåler, som automatisk måler og sender dit strømforbrug videre med faste mellemrum – helt uden at du selv skal gøre noget. Det gør det muligt for dig at få meget præcise data om dit forbrug.

De data fra elmåleren bliver samlet i systemer som eloverblik.dk, hvor du kan logge ind og se dine egne tal. Er du kunde hos Jysk Energi, kan du også få et nemt og hurtigt overblik over dit forbrug med ello-appen.

Få et overblik over dit elforbrug med ello-appen

Hvis du vil forstå dit strømforbrug i detaljer, kan du med fordel bruge ello-appen.

Appen giver dig:

  • Overblik over dit forbrug time for time
  • Opgørelse af dit forbrug i kr.
  • Opgørelse af dit forbrug i kWh

Med ello bliver det nemt at opdage, hvornår du bruger mest strøm, og hvordan du kan flytte dit forbrug til billigere tidspunkter – fx om natten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan kommer du i gang med at følge dit forbrug

At få styr på dit personlige elforbrug behøver hverken være besværligt eller tidskrævende – og du kan hurtigt komme i gang med nogle enkle trin:

  • Tjek dit årlige elforbrug: Det kan du se på elregningen eller i ello. Det giver dig et udgangspunkt for at forstå dit gennemsnitlige forbrug.
  • Se på dit natforbrug: Er dit forbrug i de timer, hvor du ikke er aktiv, højere end forventet? Det kan pege på skjulte strømslugere som gamle køleskabe, standby-forbrug fra elektronik eller lys, der står tændt unødvendigt.
  • Undgå at bruge meget strøm i “spidsbelastningstimerne” (kl. 17-21): Her er strømmen oftest dyrest – og det skyldes primært at der er et højere elforbrug på disse tidspunkter. Planlæg derfor fx at vaske tøj, køre opvaskemaskinen eller oplade elbilen uden for disse timer, så du bruger mindre strøm i spidsbelastningsperioderne.
  • Brug ello-appen til at følge med i elprisen: Med ello-appen får du ikke kun et overblik over dit aktuelle forbrug, men får også indblik i, hvornår elprisen er lavest, så du kan flytte forbruget og ende med at spare mange penge på din næste elregning.

Der er flere faktorer, der spiller ind i forhold til dit elforbrug, og når du først har fået overblik, er det meget lettere at tage små, smarte skridt mod et lavere forbrug – og gøre en forskel både for miljøet og din elregning.

Sådan kan du nedbringe dit strømforbrug

Når du først har fået styr på dit elforbrug med ello-appen, bliver det meget nemmere at gøre noget aktivt for at spare penge på strømmen. Appen giver dig som nævnt overblik over, hvornår strømmen er billigst, og viser præcis, hvornår du bruger mest strøm. På den måde kan du flytte forbruget væk fra de dyre timer og i stedet bruge strøm, når prisen er lavest – for eksempel om natten.

Du kan også bruge ello-appen til at opdage skjulte strømsluger, som fx en gammel fryser eller standby-forbrug fra elektriske apparater. Med ello bliver det derfor både nemmere at ændre vaner, spare penge og gøre dit hjem lidt mere klimavenligt.

Vil du have flere konkrete idéer til, hvordan du nemt kan sænke dit elforbrug i hverdagen? Vi har samlet en masse praktiske tips og gode råd i dette blogindlæg, der gør det lettere at komme i gang med at spare – både for din pengepung og klimaet.

Elforbrug er noget, du kan gøre noget ved!

Mange tror, at strømforbrug er noget, man ikke rigtig kan påvirke – men det passer ikke. Ved at kende dine vaner, forstå dine apparaters forbrug og bruge redskaber som ello, kan du både spare penge og skåne klimaet. Det kræver ikke store ændringer – blot lidt opmærksomhed. Prøv ello og bliv klogere på dit elforbrug i dag.

Hent ello i App store eller Google Play.