Dine tilgodehavende garanteres af Jysk Energi A.m.b.a.

Jysk Energi A.m.b.a. har mere end 100 års historie og er i dag et solidt, forbrugerejet energiselskab.

Tryghed, der bygger på mere end ord. Jysk Energis AMBA-garanti beskytter privatkundernes tilgodehavender, så dine penge altid er sikret som kunde hos Jysk Energi og Greenbow.

Når du som privatkunde betaler penge til Jysk Energi eller Greenbow, skal du kunne være tryg ved, at du får dine penge tilbage, hvis du har betalt mere, end du skylder.

Du skal også kunne stole på, at et omtvistet betalingskrav bliver betalt, hvis Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S ved en aftale, et forlig eller en endelig afgørelse bliver forpligtet til at betale dig.

Derfor har Jysk Energi A.m.b.a. stillet en bindende garanti for privatkunders tilgodehavender og endeligt fastslåede betalingskrav hos:

  • Jysk Energi A/S
  • Greenbow A/S

Garantien gælder automatisk og koster dig ikke noget.

Kort fortalt

Har du som privatkunde penge til gode hos Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S, garanterer Jysk Energi A.m.b.a., at du får dine penge.

Dybe rødder

Mere end 100 års ansvar

Jysk Energi har rødder tilbage til 1919 og har gennem mere end 100 år været en del af dansk energiforsyning.

Vi bygger vores virksomhed på langsigtet ansvarlighed, økonomisk soliditet og ordentlighed over for vores kunder.

AMBA-garantien gør vores ejerform konkret for dig: Vi nøjes ikke med at sige, at dine penge er sikre. Det forbrugerejede moderselskab står økonomisk og juridisk bag løftet.

1919
Grundlagt
2026
I dag

+

år med energi og ansvar

Hvad betyder garantien for dig som privatkunde?

Garantien beskytter både dine indbetalinger og andre beløb, som Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S er forpligtet til at betale dig.

1. Indbetalinger og tilgodehavender

Som kunde betaler du for den el, de produkter og de ydelser, du har fået leveret, samt eventuelle tariffer, afgifter, moms og aftalte gebyrer.

Hvis dine samlede indbetalinger overstiger det beløb, du skylder for allerede leverede produkter og ydelser samt øvrige forfaldne beløb, har du et positivt nettotilgodehavende.

Det er dette nettotilgodehavende, AMBA-garantien beskytter.

2. Andre fastslåede betalingskrav

Garantien beskytter både dine indbetalinger og tilgodehavender samt andre betalingskrav, som Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S er blevet forpligtet til at betale dig.

Det kan eksempelvis være tilbagebetaling, erstatning, godtgørelse, kompensation, renter eller sagsomkostninger, når betalingspligten og beløbets størrelse er:

  • skriftligt anerkendt af Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S
  • fastlagt ved en skriftlig aftale eller et forlig
  • fastlåst ved en afgørelse fra Ankenævnet på Energiområdet eller et andet kompetent klageorgan, som selskabet er forpligtet til at efterleve
  • fastlåst ved en endelig dom eller anden bindende afgørelse
Hvis Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S ikke betaler et dækket og forfaldent krav rettidigt, indestår Jysk Energi A.m.b.a. for betalingen når betingelserne på denne side er opfyldt.
Om garantien

Garantiens omfang

Garantien omfatter to typer krav: Beløb, du har betalt uden at skylde dem for allerede leverede produkter og ydelser, tillige med andre beløb, som Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S har anerkendt eller er blevet endeligt forpligtet til at betale dig.

Garantien omfatter blandt andet:

  • for meget betalt aconto forbrug, depositum og sikkerhedsstillelse
  • overskydende betalinger og positive slutafregninger
  • forudbetalinger for produkter eller ydelser, som ikke er leveret
  • beløb fastlagt ved en aftale eller et forlig
  • beløb, som selskabet skal betale efter en bindende afgørelse eller endelig dom, herunder eventuel erstatning, godtgørelse, renter og omkostninger

Garantien omfatter ikke:

  • betaling for el, produkter eller ydelser, der allerede er leveret, og som du er forpligtet til at betale
  • tariffer, afgifter, moms og gebyrer, som allerede er forfaldne
  • beløb, som du skylder Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S
  • kundekrav, hvor betalingspligten eller beløbets størrelse fortsat er omtvistet og endnu ikke er anerkendt eller endeligt fastslået
  • erstatning, godtgørelse, kompensation eller andre krav, som hverken er anerkendt, aftalt eller fastslået ved en bindende afgørelse eller endelig dom
  • krav mod andre selskaber i Jysk Energi-koncernen end Jysk Energi A/S og Greenbow A/S
  • erhvervskunder eller aftaler, der er registreret med et CVR-nummer

Garantien ændrer ikke din pligt til at betale fakturaer og andre beløb, som du efter din aftale er forpligtet til at betale til Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S.

Garantien gælder for alle privatkunder, som har eller har haft en aftale direkte med:

  • Jysk Energi A/S, CVR-nr. : 21105848
  • Greenbow A/S, CVR-nr. : 43014269

Du er omfattet, når:

  • aftalen er indgået som privatkunde
  • aftalen er registreret på med dig som fysisk person, og dermed
  • aftalen ikke er indgået under eller tilknyttet et CVR-nummer
  • tilgodehavendet eller betalingskravet udspringer af dit private kundeforhold med Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S

Garantien gælder både eksisterende og nye privatkunder og træder automatisk i kraft. Du skal ikke tilmelde dig eller betale for at være omfattet.

Garantien gælder også efter, at kundeforholdet er ophørt, hvis dit krav udspringer af den periode, hvor du var privatkunde hos Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S.

Vejledning

Sådan gør du garantien gældende

Hvis Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S ikke har betalt et dækket og forfaldent beløb rettidigt, skal du som udgangspunkt først kontakte det selskab, du er eller har været kunde hos.

Sådan foregår det
1
Kontakt Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S, og oplys dit kundenummer, beløbets størrelse og baggrunden for dit krav.
2
Selskabet undersøger din saldo, afgørelsen eller den aftale, som kravet bygger på.
3
Hvis et anerkendt eller endeligt fastslået betalingskrav fortsat ikke bliver betalt rettidigt, kan du fremsætte kravet over for Jysk Energi A.m.b.a.

Hvis Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S er insolvent, under rekonstruktion eller konkurs, kan kravet fremsættes direkte over for Jysk Energi A.m.b.a. når betingelserne på denne side er opfyldt.

Du skal ikke afvente en eventuel dividende fra et konkursbo, før du kan gøre et dækket krav gældende over for Jysk Energi A.m.b.a.
Kom godt i gang

Tryghed er også en del af en god elaftale

Hos Jysk Energi får du ikke bare strøm. Du får en energipartner med mere end 100 års historie, stærk økonomi og en ekstra sikkerhed for privatkunders tilgodehavender gennem AMBA-garantien.
FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Nej. Garantien gælder automatisk for alle privatkunder hos Jysk Energi A/S og Greenbow A/S.

Nej. Garantien er en del af dit kundeforhold og medfører ingen særskilt betaling.

Nej. Garantien gælder alle omfattede privatkundekrav, uanset hvilken betalings- eller afregningsmodel du har.

Garantien omfatter den del af din indbetaling, som overstiger det beløb, du skylder for allerede leveret el og øvrige forfaldne beløb. Garantien omfatter derfor dit positive nettotilgodehavende – ikke betaling for el, du allerede har brugt.

Ja. Privatkunder med en aftale direkte med Greenbow A/S er omfattet på samme måde som privatkunder hos Jysk Energi A/S.

Ja. Garantien omfatter blandt andet dokumenterede forudbetalinger og overskydende betalinger for produkter og ydelser, som endnu ikke er leveret. Den omfatter også andre betalingskrav, som Greenbow A/S har anerkendt eller ved en bindende afgørelse er blevet pålagt at betale.

Ja. Hvis Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S bliver forpligtet til at betale dig et beløb, er kravet omfattet, når afgørelsen er bindende eller accepteret af selskabet.

Hvis afgørelsen indbringes for domstolene, bliver kravet omfattet, når betalingspligten er endeligt fastslået, eller selskabet accepterer kravet.

Ja. Formålet med garantien er netop, at privatkunders dækkede tilgodehavender og betalingskrav ikke alene afhænger af betalingsevnen i Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S.

Hvis betalingsbetingelserne på denne sidefor et krav er opfyldt, står Jysk Energi A.m.b.a. bag betalingen.

Ja. Hvis din slutafregning viser, at du har et positivt nettotilgodehavende, er beløbet omfattet af garantien.

Nej. Garantien gælder ikke erhvervskunder eller aftaler registreret med et CVR-nummer. Her gælder den konkrete aftale og dansk rets almindelige regler.

AMBA-garantien ændrer ikke den almindelige tilbagebetalingsproces.

Jysk Energi A/S og Greenbow A/S skal fortsat opgøre og tilbagebetale kundernes tilgodehavender efter gældende regler og den konkrete kundeaftale.

Har du et almindeligt tilgodehavende, skal du derfor i første omgang kontakte det selskab, du er kunde hos.

Hvis et dækket og forfaldent tilgodehavende ikke bliver tilbagebetalt rettidigt, står Jysk Energi A.m.b.a. bag betalingen når betingelserne på denne side er opfyldt.

Acontobeløb skal beregnes rimeligt ud fra kundens forventede forbrug og løbende afstemmes. Har du betalt for meget, skal beløbet tilbagebetales ved faktureringen og mindst én gang i kvartalet.

Jysk Energi A/S og Greenbow A/S er fortsat ansvarlige for den almindelige tilbagebetaling. AMBA-garantien giver dig en ekstra sikkerhed, hvis et dækket og forfaldent tilgodehavende ikke bliver betalt rettidigt. I så fald står Jysk Energi A.m.b.a. bag betalingen.

AMBA-garantien er et supplement til dine eksisterende rettigheder.

Garantien begrænser eller ændrer ikke dine rettigheder efter din kundeaftale, elforsyningslovgivningen, forbrugerlovgivningen eller dansk rets almindelige regler.

Du bevarer også din almindelige adgang til at klage til Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S og til at indbringe en sag for relevante klageorganer eller domstolene.

Garantien ændrer heller ikke ved, at Jysk Energi A/S og Greenbow A/S fortsat er ansvarlige for at efterleve aftaler, afgørelser og gældende lovgivning.

Garantien afgør ikke i sig selv en tvist om fakturering, levering eller erstatningsansvar.

Kravet bliver dækket, når betalingspligten og beløbets størrelse er anerkendt af Jysk Energi A/S eller Greenbow A/S, fastlagt ved aftale eller forlig eller endeligt fastslået ved en bindende afgørelse eller dom.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

  • Hold dig opdateret med nyheder, tips til energibesparelser, ændringer i strømpriser og vigtige opdateringer fra Jysk Energi – direkte i din indbakke.