Flytning – husk at give os besked i tide

Skal du flytte? Så husk at give os besked, så vi kan hjælpe dig med en tryg og enkel overgang – både på din gamle og din nye adresse.

Hos Jysk Energi får vi ikke automatisk besked, når du melder flytning til Folkeregisteret. Det er derfor vigtigt, at du selv melder din flytning direkte til os.

Derfor skal du melde flytning til os

✔ Du undgår at hæfte for elforbrug på din tidligere adresse, når du er flyttet.
✔ Vi sørger for, at din elaftale følger med dig til dit nye hjem – medmindre du ønsker andet.
✔ Du får en bekræftelse fra os, når din flytning er registreret.
✔ Elmåleren bliver automatisk aflæst, når vi registrerer flytningen.

Tip: Meld flytning til os senest 10 dage før din flyttedato.


Skal du melde flytning for en anden?

Hvis du melder flytning på vegne af en anden person, skal du have en skriftlig fuldmagt og kunne oplyse vedkommendes CPR-nummer.

Udlejer? Sådan hæfter du

Er du ejer af en udlejningsejendom, skal du være opmærksom på, at du selv hæfter for strømmen i perioder, hvor boligen står uden lejer.

Fem ting du skal huske, når du flytter adresse

  1. Meld din flytning til Folkeregisteret på www.borger.dk. Herefter bliver der automatisk sendt besked til offentlige kontorer og institutioner. Post Nord får også automatisk besked, med mindre du har hemmelig eller beskyttet adresse.
  2. Meld flytning til dem, der ikke automatisk får besked gennem Folkeregistret. Det gælder eksempelvis din arbejdsgiver, tandlæge og teleselskab (TV og internet).
  3. Vælg ny læge – hvis det er nødvendigt.
  4. SKAT – Det er vigtigt, at du forholder dig til din forskudsopgørelse. Når du flytter kan afstanden til dit job påvirke dit kørselsfradrag.
  5. Tjek og tilpas dine forsikringer.

 

Udfyld formularen

Udfyld formularen hvis du skal flytte. Husk at give os besked senest 10 dage før din flytning.