Forstå din elregning

Dit historiske forbrug er vist i søjleformat. Diagrammet indeholder fire søjler, som hver viser dit forbrug i forskellige perioder.
3.1: Søjlen viser forbruget i kWh for det år, der ligger før de seneste 12 måneder.
3.2: Søjlen viser forbruget i kWh for det seneste år. Dette giver mulighed for at sammenligne forbruget i de seneste 2 år.
3.3: Søjlen viser forbruget i kWh for samme kvartal, som aflæsningen på fakturaen dækker over - blot fra sidste år.
3.4: Søjlen viser forbruget i kWh for den aktuelle aflæsningsperiode. Dette giver mulighed for at sammenligne forbruget med samme periode sidste år.
Aflæsningsopgørelsen
Aflæsningsopgørelsen er den samlede pris for den leverede strøm i den angivne periode. Prisen er inkl. afgifter og tariffer, men ekskl. moms og abonnementer.
Tidligere faktureret aconto
Tidligere faktureret aconto er det beløb, du betalte i aconto på din forrige faktura. Beløbet er ekskl. moms.
Ny aconto
Ny aconto er forudbetalingen for den periode, der er angivet på fakturaen. Beløbet beregnes ud fra den mængde strøm, vi forventer, du bruger i perioden, samt den forventede strømpris.
Abonnementer
Abonnementer er det samlede beløb ekskl. moms for abonnement til Jysk Energi, abonnement til dit netselskab og abonnement til Energinet. Oversigten over abonnementer er uddybet på side 3 punkt ”3. Abonnement”.
I alt for diverse
I alt for diverse er den samlede sum af diverse omkostninger ekskl. moms. Du kan læse mere om disse poster på side 4 punkt ” 1. Diverse”.
Her kan du finde de oplysninger, du skal bruge for at betale din faktura.
OBS: Hvis din faktura bliver betalt via Betalingsservice, fremgår det af fakturaen og nedenstående to punkter fremgår ikke.
5.1: Dette er girokortnummeret, du skal bruge til at betale fakturaen. Under girooplysningerne kan du se betalingsfristen.
5.2: Denne boks indeholder alle oplysninger, du skal bruge for at tilmelde din aftale til Betalingsservice.
Når dit netselskab varsler ændringer i deres betingelser eller priser, oplyser vi det her.

Denne boks viser specifikationen af din pris inkl. afgifter og tariffer, men ekskl. moms og abonnementer.
1.1 Betaling for strøm
”Forbrug i aflæsningsperioden” viser strømprisen for det faktiske forbrug i perioden.
”Betalt aconto” er en tilbagebetaling af tidligere betalt aconto for samme periode.
1.2 Netydelser, skatter og afgifter
”Forbrug i aflæsningsperioden” viser prisen på alle netydelser, skatter og afgifter for forbruget i aflæsningsperioden.
”Betalt aconto” er en tilbagebetaling af tidligere betalte netydelser, skatter og afgifter for samme periode.
Disse opkræves fra dit netselskab og Energinet, og vi viderefakturerer disse 1:1 til dig uden yderligere tillæg.
Du kan finde dit netselskab her, og prisen for de forskellige netydelser finder du på dit netselskabs hjemmeside.
Du kan finde Energinets tariffer og afgifter her.
Herunder ser du en beskrivelse af de forskellige netydelser, skatter og afgifter:
Nettarif overliggende net
Denne tarif dækker udgifterne til andre netselskaber for at transportere strømmen gennem deres elnet.
Nettarif C
Denne tarif opkræves på vegne af netselskabet i det geografiske område, du bor i. Den dækker vedligeholdelsen af elnettet og transport af el ud til forbrugerne. Denne kan variere alt efter, hvilket netselskab der dækker dit område, samt hvilket tidspunkt på døgnet strømmen bruges.
Forsyningstilsynsgebyr
Dette er et gebyr til Forsyningstilsynet. Det dækker blandt andet overvågning af el-markedet.
Transmissions Nettarif
Denne opkrævning sker på vegne af Energinet. Den dækker de udgifter, der er forbundet med at drive og vedligeholde el-nettet.
Systemtarif
Denne opkrævning sker på vegne af Energinet. Den dækker de udgifter, der er forbundet med forsyningssikkerhed, herunder reservekapacitet og systemdrift samt af Energinets IT-system (DataHub).
Elafgift
Dette er en statslig afgift. Får du reduktion af elafgiften på grund af elvarme, jordvarme eller varmepumpe, vil der også være en linje, der hedder ”Reduceret elafgift”.
Reduceret elafgift
Reduceret elafgift vil kun være til stede på din faktura, hvis der er registreret elvarme på målepunktet. Satsen for reduceret elafgift er på 1 øre pr. kWh inkl. moms, som er minimumssatsen i EU.
Beløbet er din totale strømpris ekskl. moms og abonnement, og det er dit faktiske forbrug fratrukket det beløb, som du betalte i aconto på din forrige faktura.
Beløbet er din gennemsnitlige pris for faktisk forbrug i opgørelsesperioden for strøm, netydelser, afgifter og tariffer pr. kWh inkl. moms. Prisen vises både inkl. og ekskl. abonnementer.

Denne boks viser specifikationen af din nye aconto – altså det forventede forbrug og de forventede priser i den angivne periode. Aconto bliver beregnet ud fra dit forventede årsforbrug og denne bliver modregnet i din næste opgørelse. Dette kan du se på side 2 punkt 1 ”. Aflæsning”.

Under Diverse er bl.a. fakturagebyr og betalingsservicegebyr samt andre eventuelle omkostninger, der er uafhængige af forbruget.
Mangler du svar på noget?
Vi er klar til at hjælpe dig med dit spørgsmål på 96 10 66 77.