Hvor meget strøm bruger en ovn?

Ovnen er en af de apparater, der sjældent får skylden for en høj elregning – og alligevel er den typisk en af de største energislugere i køkkenet. I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvor meget strøm en ovn reelt bruger, hvad der påvirker forbruget og hvad du kan gøre for at bruge ovnen mere fornuftigt. Derudover tager vi også et kig på, om der er andre mere energivenlige muligheder i køkkenet.

Ovnens strømforbrug ved 200 grader

Hvor meget strøm bruger en ovn, når den faktisk er i brug? I Danmark er 200 grader en af de typiske temperaturer i en almindelig ovn. Den bruges som standard til et væld af hverdagsretter som ovnbagte grøntsager og kartofler, frosne ovnretter, tærter og til at stege kød.

Tabellen nedenfor viser det typiske energiforbrug for ovne ved over- og undervarme på 200 grader i én time, opdelt på energimærke og ovnstørrelse:

Tallene tager udgangspunkt i det gamle energimærkningssystem (A+++ til D) og er vejledende.

Som det fremgår af tabellen, er der stor forskel på en gammel D-mærket ovn og en moderne A+++-model. Bruger du eksempelvis en ældre 65-liters ovn med energimærke D, kan den bruge hele 2,0 kWh på én time ved 200 grader – mere end dobbelt så meget som en tilsvarende ovn med energimærke A+++.

Hvor mange watt bruger en ovn egentlig?

En ovn bruger typisk 2.000-3.000 watt (2-3 kW). Det er et bredt spænd, fordi watt-tallet afhænger af ovnens mærke, størrelse og type.

Du kan selv beregne dit forbrug med denne enkle formel:

Strømforbrug (kWh) = Effekt (kW) X Tid (timer)

Har du en ovn på 2.500 watt og bruger den i 1,5 time, bruger den 2,5 kW + 1,5 timer = 3,75 kWh

Watt-tallet finder du typisk på et mærkat på ovnens bagside eller i manualen.

Hvad påvirker ovnens strømforbrug?

Strømforbruget er ikke det samme ved hvert brug – det afhænger af en række faktorer:

• Effekt (watt): ovnen med et højt watt-tal varmer hurtigere op, men bruger også mere strøm pr. time.
• Madlavningstid: Jo længere tid ovnen kører, desto mere bruger ovnen i strøm. Det lyder banalt, men det spiller en afgørende rolle, når du skal finde ud af, hvor længe ovnen er tændt og dermed hvor meget strøm den bruger.
• Forvarmning: At forvarme ovnen kræver ekstra energi. Har du en ældre ovn, der bruger lang tid på at nå den ønskede temperatur, løber det op.
• Temperatur: Højere temperatur = mere energi. 250 grader koster klart mere end 180 grader.
• Ovnens alder: Nyere ovne er generelt langt mere energieffektive end modeller fra 10-15 år siden. En dårligt isoleret ovn mister mere varme og skal konstant kompensere.
• Ovnens energimærkning: Ovnens energimærke har en stor betydning for ovnens strømforbrug. Ovne med et højere energimærke bruger generelt mindre strøm end ældre ovne med en lavere energimærkning.
• Ovnens størrelse: En stor ovn kræver mere energi for at varme et større luftrum end en mindre model. Det kan derfor være en idé at vælge en mere kompakt ovn på 30-45 liter i stedet for en traditionel ovn på 60-70 liter.
• Isolering: En godt isoleret ovn holder bedre på varmen, og varmelegemet behøver ikke arbejde nær så hårdt for at opretholde temperaturen.

Varmluft vs. over-/undervarme – hvad er billigst?

Som udgangspunkt bruger varmluft og over-/undervarme det samme watt-tal (2.000-3.000 watt) – men alligevel er der flere faktorer, der gør, at en ovn bruger mindre energi (typisk 10-20 %) ved varmluft frem for konventionel over-/undervarme:

1. Lavere temperaturer: Varmluftsblæsere fordeler varmen effektivt, hvilket betyder, at du kan skrue ned for temperaturen, når du bruger varmluft frem for over-/undervarme. Typisk kan du skrue 15-20 grader ned, uden at det går ud over tilberedningstiden eller kvaliteten af retten.
2. Kortere tilberedningstid: Den konstante luftcirkulation gør, at varmen trænger hurtigere igennem, så maden i flere tilfælde kan blive færdig før tid.
3. Tilberedning af flere retter på én gang: Varmluft gør det muligt at tilberede flere retter på samme tid og udnytte ovnen mere optimalt

Ovn vs. alternative løsninger

Ovnen er god til mange ting, men den er sjældent det mest økonomiske valg, når du sammenligner med andre, alternative løsninger.

Mikroovn

Ifølge Energistyrelsen bruger en mikrobølgeovn kun ca. 0,03 kWh pr. brug, mens en almindelig ovn bruger ca. 0,73 kWh pr. brug. Det er en markant forskel. Antager vi en elpris på 3 kr. pr. kWh og dagligt brug, ser regnestykket således ud:

• Ovn: ca. 342 kr. om året
• Mikroovn: ca. 15 kr. om året

Mikroovnen har altså et betydeligt lavere strømforbrug end en almindelig ovn. Den er dog ikke et egentligt alternativ til at bage brød eller stege kød – men til at optø og genopvarme mad er det næsten altid det billigste valg.

Kogeplader

Kogeplader er generelt billigere i drift end ovne. En induktionskogeplade er særligt effektiv, da den overfører varme direkte til gryden uden svind. Til mad, der kan tilberedes på komfuret, kan det godt betale sig at undgå ovnen.

Airfryer

Airfryeren er blevet danskernes favorit – og det er med god grund. En airfryer har en lavere effekt end en ovn og tilbereder maden hurtigere takket være intensiv varmluftscirkulation. Det giver et lavere samlet strømforbrug for de fleste retter.

Det er dog vigtigt at holde sammenligningen fair: en ny energieffektiv ovn bruger markant mindre end en gammel slidt mode, og bruger du airfryeren meget, kan det faktisk godt nå op på ovnens niveau. Derudover er der som udgangspunkt også mere plads i en ovn end en airfryer, hvorfor man kan tilberede større mængder mad på én gang.

Er det tid til en ny ovn?

Har du en ovn, der er mere end 10 år gammel, er det værd at lave regnestykket. En typisk familie, der bruger ovnen én gang om dagen, kan spare:

• Fra B til A+++: ca. 750 kr. om året
• Fra A til A+++: ca. 500 kr. om året

Med nutidens elpriser har en ny A+++-ovn typisk tjent sig hjem på 3-4 år – og det er inden man medregner, at den som udgangspunkt kræver mindre hyppige reparationer end en ældre ovn.

Kig altid efter energimærke, når du køber ny ovn. Mærket fortæller ikke bare om effektiviteten, men også oplysninger om ovnstørrelse og kapacitet, så du kan sammenligne de forskellige modeller med hinanden.

5 tips til at reducereenergiforbruget

Du behøver ikke nødvendigvis købe en ny ovn for at spare penge på strømmen. Her har vi samlet fem konkrete ting, du kan gøre i dag for at få mere ud af den strøm din ovn bruger:

1. Udnyt ovnens eftervarme: Sluk ovnen 10 minutter før maden er færdig, så du kan udnytte ovnens eftervarme. Ovnen er stadig varm nok til at tilberede maden, og du sparer typisk 15-20 % af strømforbruget til den ret.
2. Drop forvarmen, når du kan: Det er kun nødvendigt at opvarme ovnen ved bagværk, pizza og retter, der kræver høj varme fra start. Til alt andet – simreretter, grøntsager og gratin – kan du sagtens starte med en kold ovn og blot lægge 5-7 minutter til tilberedningen.
3. Hold ovnlåget lukket: Hver gang du åbner lågen, falder temperaturen 25-30 grader. ovnen skal bruge ekstra strøm for at komme op igen, og du forlænger tilberedningstiden. Brug ovnlyset og vinduet – det er det, det er der for.
4. Vælg varmluft: Brug varmluftsfunktionen, når opskriften tillader det. Hvis du bruger varmluft mere, kan du ofte forkorte tilberedningen og sænke temperaturen, hvilket sparer strøm over tid.
5. Tilbered flere retter på én gang: Hvis du kun bruger ovnen til at holde styr på en enkelt ret, udnytter du ikke den strøm ovnen bruger på en fornuftig måde. Er ovnen tændt, kan du lige så godt udnytte den.
6. Lav mad i de billigere timer: Hvis du har en elaftale med en variabel elpris, kan du spare penge på elregningen ved at undgå de dyre timer. Du kan altid følge den aktuelle elpris her.

Brug ovnen klogt – og mærk det på elregningen

Ovnen er og bliver en fast del af køkkenet og den daglige madlavning. Men med et par enkle vaner behøver den ikke fylde uforholdsmæssigt meget på elregningen. Det kræver hverken nyt udstyr eller store ændringer – blot lidt mere bevidsthed om, hvordan og hvornår du tænder for den. Og er din ovn efterhånden et par år på bagen, kan det være den investering, der over tid gør den største forskel.