System Cleaners får indsigt i deres energiforbrug med EnergiOpdeler

Hvordan sikrer man overblik og effektivitet i energiforbruget, når man opererer i en krævende branche som fødevareindustrien? Hos System Cleaners A/S har implementeringen af en EnergiOpdeler skabt store forandringer – fra tidsbesparelser til en effektiv drift.

Implementeringen af Jysk Energis Energiopdeler har givet virksomheden nye muligheder for at få overblik over deres samlede energiforbrug, hvormed de kan træffe bedre, datadrevne beslutninger og reducere deres CO2-aftryk – alt sammen med øje for en effektiv og energioptimeret drift.

Resultater med EnergiOpdeler

100% digitalt overblik over energiforbrug på tværs af energityper og lokationer med dashboard
Automatisk alarmering ved unormale forbrugsmønstre.
Tidsbesparelse og færre manuelle opgaver.
ESG-nøgletal og bedre ESG-rapportering.
Datadrevne beslutninger.

Fra tidskrævende opgaver til effektiv energistyring

En af de største fordele ved EnergiOpdeler og dashboardet for System Cleaners har været at erstatte manuelle og tidskrævende opgaver med en samlet, digital løsning.

"Før vi fik implementeret EnergiOpdeler, var det en udfordring at få det fulde overblik over vores energiforbrug. Det krævede, at vi fysisk skulle aflæse en række målere på forskellige lokationer. Det var simpelthen for tidskrævende",

forklarer Klaus Rytter Pedersen, Production Manager hos System Cleaners.
Med dashboardet er alle data nu samlet ét sted. Det betyder, at både Klaus og andre medarbejdere i virksomheden hurtigt kan analysere energiforbruget, identificere flaskehalse og finde områder, hvor der er mulighed for at optimere.

"Det gør ikke kun arbejdet lettere – det giver os også værdifuld indsigt i, hvor vi skal indtænke reelle løsninger, og hvordan vi kan holde fingeren på pulsen i forhold til vores energiforbrug",

tilføjer Klaus.

Sådan bruger System Cleaners data til bæredygtige beslutninger

EnergiOpdeler giver ikke bare System Cleaners A/S indsigt i det nuværende energiforbrug – det giver dem også en mulighed for at analysere historiske data og evaluere på fremtidige investeringer.

“Vi har for nylig installeret nye kompressorer, og vi kan nu følge deres performance direkte i dashboardet. Det vil på sigt give os mulighed for at sammenligne før- og efterdata og vurdere, om vi opnår den forventede energibesparelse og reducerer vores CO2-aftryk,”

forklarer Klaus

Denne indsigt giver virksomheden en vigtig fordel i en tid, hvor bæredygtighed og ansvarlig energistyring er vigtige nøgleord – og noget, som bestemt er relevant for ens ESG-rapportering.

Klaus fortsætter:

“Det er spændende at kunne nørde med data og regne på, hvornår vores investeringer betaler sig hjem. Det giver os ikke bare økonomiske fordele, men også et grønnere fodaftryk.”

Et tæt og værdiskabende samarbejde

Samarbejdet med Jysk Energi har været en vigtig del af processen med at implementere EnergiOpdeler.

System Cleaners var blandt nogle af de første virksomheder til at implementere EnergiOpdeler og har spillet en aktiv rolle i den helt rigtige løsning.

“Vi har haft en tæt dialog med Jysk Energi og delt vores oplevelser og ønsker til forbedringer. Det har været en givende proces, hvor vi har følt os hørt og set”,

siger Klaus.

Vil du også have overblik og kontrol over din virksomheds energiforbrug? Kontakt Jysk Energi for at høre, hvordan EnergiOpdeler kan styrke din drift og ESG-rapportering.

EnergiOpdeler er til virksomheder, der ønsker bedre overblik over energiforbruget

Ræk ud til os og lad os tage en snak om dine muligheder.

Udfyld dine oplysninger nedenfor for at komme i gang

"*" indikerer påkrævede felter