Du her her: Jyskenergi.dk » Om Jysk Energi » Karriere
Karriere
Medarbejderne er Jysk Energis vigtigste aktiv. Derfor har vi et stort fokus på medarbejdernes trivsel, kompetencer og udvikling – både for nye men også eksisterende medarbejdere.
Hvis der ikke er relevante stillingsopslag nedenfor, kan du aflevere en uopfordret ansøgning til vores CV-database. Du kan også oprette en Jobagent, som sender dig en mail, hvis vi slår en relevant stilling op.
Vi håber at høre fra dig!
Du her her: Jyskenergi.dk » Om Jysk Energi » Karriere
Kultur og kompetencer
Hos Jysk Energi skaber vi trivsel og jobglæde gennem samarbejde, god stemning og faglige udviklingsmuligheder.
Gode relationer mellem kolleger understøtter vi med personlig udvikling og indsigt.
Samarbejdet i teams fremmer vi med at skabe forståelse for de dynamikker, der er i spil, når mennesker på hver deres måde bidrager til virksomhedens bedste. Vi har desuden etableret et fælles sprog om adfærd ved aktiv brug af DISC.
”Fine ord”, tænker du måske men send os en ansøgning – det kan være dit første skridt i retning af at finde ud af, at vi sætter handling bag ordene.
Du er altid velkommen til at kontakte vores HR-chef for at høre mere om ledige stillinger, virksomheden og andet, som du ikke har kunnet finde svar på her på jyskenergi.dk.
Måske har vi en fremtid sammen.
HR-Chef: Peter Mørkenborg
E-mail: hr@jyskenergi.dk
Behandling af persondata i forbindelse med jobansøgninger
Når du sender din jobansøgning, CV og eventuelle bilag accepterer du, at Jysk Energi behandler dine personoplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik.
Vi opbevarer din ansøgning samt yderligere personoplysninger indsamlet i forbindelse med rekrutteringsprocessen i en periode på 6 måneder.
Du er altid velkommen til at stille os spørgsmål om behandlingen af dine personoplysninger, og du kan til enhver tid anmode om, at vi sletter din ansøgning.
Hvis du mener, at behandlingen er i strid med reglerne i persondatalovgivningen, kan du indgive klage hos os. Hvis du er uenig i vores vurdering af sagen, kan du klage til Datatilsynet, som kan kontaktes på dt@datatilsynet.dk eller på telefon 33 19 32 00. Se desuden Datatilsynets hjemmeside på datatilsynet.dk, hvor du kan finde yderligere information om dine rettigheder som registreret.
For yderligere information om vores behandling af dine personoplysninger, henviser vi til vores persondatapolitik.
Lidt om Jysk Energi
Vi er en forbrugerejet energikoncern stiftet i 1923 med hovedsæde i Holstebro og med stærke rødder i den vestjyske region. Du kan læse om vores historiske udvikling her.
Jysk Energi er omdrejningspunkt for den stigende elektrificering og digitalisering af det danske samfund.
Vores forretningsområder er indenfor forsyning af el og fibernet, elsalg til privat og erhverv samt salg af teknisk service indenfor højspænding.
Vi er en aktiv del af den grønne omstilling med løsninger inden for vedvarende energi, idet vi udvikler og investerer i projekter blandt andet indenfor biogas, solceller og vindmøller.
I vores årsrapport kan du læse om vores store fokus på FN’s verdensmål og vores bekymring for den globale opvarmning. EU’s ESG (Environmental Social Governence) regulativer implementerer vi løbende bl.a. for at nedbringe virksomhedens CO2 aftryk.
Jysk Energis egenkapital på ca. 1,8 mia. kr. giver os på alle måder økonomisk styrke og handlefrihed. I 2022 omsatte koncernen for over 3 mia. kroner.