Generalforsamlingen i Jysk Energi forløb igen i år med tilfredse repræsentantskabsmedlemmer og et solidt resultat. Jysk Energi kan således præsentere et særdeles stærkt regnskab. I 2024 leverede energikoncernen et resultat på 113,9 mio. kr. efter skat og en omsætning på 1,3 mia. kr. Resultatet er et tydeligt vidnesbyrd om en robust forretning i en tid med store markedsudsving og udfordringer i energisektoren.
Bestyrelsesformand Anton Bro var på valg sammen med tre andre bestyrelsesmedlemmer. To af de i alt fire bestyrelsesmedlemmer modtog ikke genvalg, og syv menige repræsentantskabsmedlemmer havde rettidigt meldt deres kandidatur. Der var således ni opstillede til de fire pladser i bestyrelsen.
I Kreds 1 blev Michael Drost (eksisterende bestyrelsesmedlem) valgt.
I Kreds 3 blev Thomas Byskov (repræsentantskabsmedlem) valgt.
I det samlede repræsentantskab blev Anton Bro (eksisterende bestyrelsesformand) og Karen Touborg (repræsentantskabsmedlem) valgt.
Bestyrelsen konstituerede sig umiddelbart efter mødet og Jysk Energis nye bestyrelse består derfor af:
- Peter Schjøtz
- Anton Bro
- Holger Lundgaard Madsen
- Michael Bjerre Drost
- Maria Kiesbye Damborg
- Thomas Byskov
- Karen Touborg
Hertil kommer to medarbejderrepræsentanter:
- Marianne Møller Sandberg
- Flemming Ø. Hedegaard
(Rækkefølgen er udelukkende baseret på anciennitet, da bestyrelsens konstitution ikke er offentliggjort endnu)
Da Karen Touborg tidligere sad i NOE’s bestyrelse og måtte trække sig, da hun modtog valg til Jysk Energi A.m.b.a.’s bestyrelse, træder hendes suppleant Steen Møller ind i NOE’s bestyrelse.