Lørdag d. 9/12 modtager Jysk Energis IT beredskab en alarm om usædvanlig aktivitet på Jysk Energis administrative net, hvilket resulterer i, at Internetforbindelsen bliver fysisk afkoblet. Herefter iværksættes Jysk Energis beredskabsplan og sikkerhedsfirmaet CSIS aktiveres. De forsyningskritiske systemer har på intet tidspunkt været berørt eller i fare.
Mens efterforskningen pågår, har forbindelsen til Internettet været afkoblet, hvilket har betydet, at nogle systemer har været nedlukket til gene for vores medarbejdere og kunder.
Foreløbige undersøgelser fra CSIS viser, at ingen systemer og data er låst, stjålet eller ødelagt, da angrebet er blevet afværget i tide.
Efter gennemgang af sikkerheden, vil der ske en kontrolleret oplukning, så normal drift forventes fra næste uge.
Relevante myndigheder er underrettet.
For yderligere oplysninger kan undertegnede kontaktes:
Torben Antonsen, Presseansvarlig 5354 3815
Lars Naur, CEO: 4112 8743
Niels Brøndsted, Direktør, Energi og IT: 4116 7619