Vi har haft en flok medarbejdere ude og prøvekøre Honda-e, i anledning af bilens nominering som Årets Bil i Danmark.
Her kommer de umiddelbare reaktioner lige efter køreturen.
Alex Kristensen, 32
Den er hurtig og adræt. Og den kan vende på en tallerken.
Det går rigtig hurtigt fra 0-70 på ringvejen, og man er først ude af krydset hver gang!
Kurt Frilund, 65
…Men man skal altså lige vænne sig til designet.
Thomas Bloch, 46
Lækker acceleration. Men lidt lav rækkevidde, specielt på motorvej. Men det skal jo nok også ses som en bybil.
Den ligger godt på vejen, og der er kælet for de ekstra features som sidespejlekameraer inde i bilen og bakspejl med kamerafunktion. Det gælder også e-pedalen, hvor man virkelig kan udnytte bremseenergien.
Peter Mørkenborg, 54
Accelerationen kan man godt vænne sig til.
Det der ryk, det er fedt! Og der er kun dækstøj når man kører.
Agnete Støjberg, 58
Ja, den er godt nok helt vild kvik!
Claus Gade, 59
Jeg har aldrig kørt elbil før, men den her ser da i hvert fald super charmerende ud.
Kim Leander, 39
”Der er stadig lidt strøm tilbage på den….”
En nydelig lille vogn. Bygget af lækre materialer og med fine skærme i interiøret.
Lækkert lille tykt rat. Behagelig køreoplevelse med automatgear.
Thomas Steenstrup, 54
Jeg skulle bare have så mange start-stop som muligt. For den er virkelig sjov i optrækket!
Overraskende god plads i kabinen.