Thyborøn har fået en ny attraktion denne sommer!

Sponsorpuljen.

De to brødre, Jarl og Sigurd Kirkedal Koustrup, har startet Thyborøn Surfcenter. Her tilbyder de instruktioner i surfing, stand up paddle, havkajak og dyk efter taskekrabber og hummere.
Der er med andre ord action på menuen hos de to unge iværksættere, der kender strandene ud for Thyborøn særdeles godt, efter 16 år med sommerhus i byen.
Forældrene driver Sneglehuset, og har genåbnet caféen i den ikoniske bygning.
Surferdrengene har indrettet sig i baghuset og gården, som ligger lige op til første klitrække med havet på den anden side. Her bygger de deres nye surf hang out, hvor kunderne kan komme og blive klædt på til lektionerne på havet.

Tilmeldingerne går over al forventning for surfcentret.
Jarl fortæller, at de egentlig havde kalkuleret med at servicere turister denne sommer, men at de også har fået rigtig mange henvendelser fra skoler og institutioner i området.
De nye surfgæster booker sig ind på byens overnatningsmuligheder og bruger de lokale spisesteder. På den måde kan surfcentret bidrage til at gøre Thyborøn endnu mere spændende at besøge, og åbne for et helt nyt turistsegment.

Jysk Energi er glade for at støtte Thyborøn Surfcenter med kr. 20.000 til indkøb af gear og ønsker held og lykke med det nye projekt!

På billedet er det fra ventre, surfinstruktør Sigurd Illum Skov, ejer Jarl Kirkedal Koustrup, Jysk Energis Thomas Eilskov og til sidst surfinstruktør Ulrik Aasø Henriksen.

Del denne artikel

Hvad har du brug for hjælp til?

Fibernet
Privat
Fibernet
Erhverv
Gå til
Privat
Gå til
Erhverv

Privat

Erhverv